Sponsorer

sparnord.jpg

seiffert.jpg

Sponsorer

papirladen.gif
Project1.jpg
mammut.jpg
 logo_kvickly.gif

Ny i klubben?

questionmark.jpg
Mandeløb torsdag den 17. juni PDF Udskriv Email
Mandag, 14 Juni 2010 13:41

Kom og vær med i Næstved Sundhedscentrets Jubilæums-mandeløb på Munkebakken.
Næstved fylder som bekendt 875 år i år, og i jubilæumsugen er der samtidig internationalt fokus på Mænd, Krop og Kost i forbindelse med Men’s Health Week 2010.
Som mand har du derfor muligheden for at deltage i jubilæums-mandeløbet torsdag den 17. juni 2010 kl. 19.00 på Munkebakken, og bring gerne din kollega, nabo, ven, bror, søn med!
Løbet er et 5 kilometers by-løb med start og slut på Munkebakken. Så tag udfordringen op, få målt din tid og modtag efterfølgende et diplom.
På selve dagen vil der blandt startnumrene være lodtrækning om forskellige præmier.
HG Atletik Triatlon Motion har tilrettelagt løbet, planlagt ruten, registrer din tid som du efterfølgende vil kunne se på hgatm.dk.
Tilmelding på startdagen den 17. juni fra kl. 17.30 på Munkebakken. Løbsstart kl. 19.00
Brugerbetaling kr. 25.
Kig ind i Næstved Sundhedscenters telt og få gode råd om idrætsskader, motion og kost. Hør bl.a. om hvor mange kalorier du forbrænder pr. kilometer, få oplevelsen af hvad 10 ekstra kilo på maven betyder for dig og meget mere.
Så kom og deltag i denne markering af Næstveds 875 år og løb samtidig for at sætte Næstved på landkortet, når vi taler Mænd, Krop og Kost.

 
Gode resultater for atletikfolkene PDF Udskriv Email
Mandag, 07 Juni 2010 15:41
Dansk Atletikforbund har fredag/lørdag udtagelseskonkurrencer til det danske EM-landshold. De bedste danske atleter er samlet på Østerbro Stadion for at dyste om landsholdpladserne. Herlufsholm Atletik havde to deltagere i 100 m. løb, nemlig Michael Andersen og Jens Gerrild. Det lykkedes Jens Gerrild at nå finalen, hvor han blev nr. 7 i den fremragende tid 11,04 sek. Michael fik en god start og lå langt fremme indtil 60 m., hvor hans dårlige knæ satte en stopper for en god tid - alligevl løb han på 11,51 sek. For begges vedkommende lover dette godt for de kommende konkurrencer. Næste opgave er Herreseniorholdet i 2. divistion, som den 15. juni skal møde Holbæk, Sparta 2 og Trongården (Lyngby). Den første holdkamp vandt Herlufsholm, og klubben har store chancer for at rykke op i 1. division næste år. Vh. Jørgen
 
NIB pakke 2 rod PDF Udskriv Email
Onsdag, 26 Maj 2010 20:26

Der idag kommet opkrævninger til de deltagere af NIB 2010, som er tilmeldt, som pakke 2  x i "ikke medlem af HGATM". Det har der været lidt forvirring over. På den seddel man bestilte tøj/Sko hos Seiffert Sports Master og som man underskrev, stod der at pakke 2 forudsætter medlemskab og er tænkt til deltagere, som sidste år har løbet i NIB - og nu er medlemmer af HGATM (250 kr halvårligt) Hvilket naturligvis betyder, at hvis man ikke er medlem - får man en opkrævning. Det har dog vist sig, at der i avisen og den plakat, der omhandlede projektet, ikke var præciseret, at det forudsatte betalt medlemskab af HGATM, men "blot" at man havde deltaget i NIB 2009.
NiB handler om at en masse trænere (ulønnede) stiller sig til rådighed 20 uger for at smitte med den glæde, de har ved at dyrke motion sammen med masse andre glade løbere. Vi er en forening, som via generalforsamlingen har fastsat det årlige kontigent til 500 kr. Det er vist ikke dyrt, skulle jeg mene.....
For de penge kan man dyrke motion - ja, faktisk dagligt. Der er fællestræninger mandag, tirsdag og torsdag. Der er også en del, som træner om lørdagen. Vores "løbeskole", som ligger om onsdagen (NiB) er tænkt som det sted, man kommer igang, men træningen sammen med alle medlemmerne ligger de andre dage.
Når der nu går jura i, om der i avisen har stået meget præcist, at det forudsætter medlemsskab osv. er fokus et helt forkert sted. Vi er ikke en forening, som ønsker at tage "rø..." på nogen som helst - men vi ønsker et fristed, hvor det er sjovt at komme og møde andre ligesindede - træne - svede og grine.
Derfor til dem, som har modtaget et medlemsindbetalingskort via pakke 2 - betalt det du synes passer til dit medlemsskab frem til juli - der kommer et indbetalingskort igen for anden halvdel af 2010 til alle klubbens medlemmer - naturligvis undtaget NiB pakke 1, da kontigentet er med indtil slutningen af de 20 ugers træning.

Håber at dette lange indlæg giver svar på problemstillingen, noget jeg idag til træningen, også fortalte til de fremmødte pakke 2 "ikke medlemmer" deltagere.
Glæde - samvær bør være kendetegnende for alt motion, så lad os hellere bruge tiden på det.

Håber vi ses med et smil til næste træningspas.

Jan Axelsen
Formand HGATM 

 
Godt nyt for HGATM PDF Udskriv Email
Søndag, 23 Maj 2010 16:17

Godt nyt fra UP-stævnet i Tårnby den 20. maj.

Fire unge atleter fra HG drog til Tårnby til et velbesøgt ungdomspointstævne og kom hjem med en række gode resultater:
Christina Christensen (- 13) år fik to 1. pladser - i 80 m på 11.1 (supergod tid), 400 m på 68,0. Johanne Auener (- 13) vandt stangspring og diskos med hhv. 2,20 og 11,72,
Simon Raunholdt satte personlig rekord med 2,00 i stang og løb 400 m på 75 sek.
Mathias Olsen (- 17) vandt både kugle (5 kg) og diskos (1,5 kg) med hhv. 12,79 og 31,42. Disse resultater placerer Mathias mellem de bedste på den danske rangliste for hans aldersgruppe - og han er stadig kun 15 år! Det er ikke hverdagskost, at atletikfolk fra en lille klub tager så mange førstepladser fra de lokale, store klubber.

Med venlig hilsen Jørgen Nielsen

 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Sidste >>

Side 4 af 24
Allerede medlem?

Kalender

September 2010 Oktober 2010
Ma Ti On To Fr
1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30

Besøgende

Brugere: 422 Hits: 128230

Denne hjemmeside er lavet af Laust Axelsen. Copyright HGATM.dk 2009 - sitemap -

RocketTheme Joomla Templates