Sponsorer

|
|
Mandag, 07 Juni 2010 15:41 |
|
Dansk Atletikforbund har fredag/lørdag udtagelseskonkurrencer til det danske EM-landshold. De bedste danske atleter er samlet på Østerbro Stadion for at dyste om landsholdpladserne. Herlufsholm Atletik havde to deltagere i 100 m. løb, nemlig Michael Andersen og Jens Gerrild. Det lykkedes Jens Gerrild at nå finalen, hvor han blev nr. 7 i den fremragende tid 11,04 sek. Michael fik en god start og lå langt fremme indtil 60 m., hvor hans dårlige knæ satte en stopper for en god tid - alligevl løb han på 11,51 sek. For begges vedkommende lover dette godt for de kommende konkurrencer. Næste opgave er Herreseniorholdet i 2. divistion, som den 15. juni skal møde Holbæk, Sparta 2 og Trongården (Lyngby). Den første holdkamp vandt Herlufsholm, og klubben har store chancer for at rykke op i 1. division næste år. Vh. Jørgen |
|
Onsdag, 26 Maj 2010 20:26 |
|
Der idag kommet opkrævninger til de deltagere af NIB 2010, som er tilmeldt, som pakke 2 x i "ikke medlem af HGATM". Det har der været lidt forvirring over. På den seddel man bestilte tøj/Sko hos Seiffert Sports Master og som man underskrev, stod der at pakke 2 forudsætter medlemskab og er tænkt til deltagere, som sidste år har løbet i NIB - og nu er medlemmer af HGATM (250 kr halvårligt) Hvilket naturligvis betyder, at hvis man ikke er medlem - får man en opkrævning. Det har dog vist sig, at der i avisen og den plakat, der omhandlede projektet, ikke var præciseret, at det forudsatte betalt medlemskab af HGATM, men "blot" at man havde deltaget i NIB 2009. NiB handler om at en masse trænere (ulønnede) stiller sig til rådighed 20 uger for at smitte med den glæde, de har ved at dyrke motion sammen med masse andre glade løbere. Vi er en forening, som via generalforsamlingen har fastsat det årlige kontigent til 500 kr. Det er vist ikke dyrt, skulle jeg mene..... For de penge kan man dyrke motion - ja, faktisk dagligt. Der er fællestræninger mandag, tirsdag og torsdag. Der er også en del, som træner om lørdagen. Vores "løbeskole", som ligger om onsdagen (NiB) er tænkt som det sted, man kommer igang, men træningen sammen med alle medlemmerne ligger de andre dage. Når der nu går jura i, om der i avisen har stået meget præcist, at det forudsætter medlemsskab osv. er fokus et helt forkert sted. Vi er ikke en forening, som ønsker at tage "rø..." på nogen som helst - men vi ønsker et fristed, hvor det er sjovt at komme og møde andre ligesindede - træne - svede og grine. Derfor til dem, som har modtaget et medlemsindbetalingskort via pakke 2 - betalt det du synes passer til dit medlemsskab frem til juli - der kommer et indbetalingskort igen for anden halvdel af 2010 til alle klubbens medlemmer - naturligvis undtaget NiB pakke 1, da kontigentet er med indtil slutningen af de 20 ugers træning. Håber at dette lange indlæg giver svar på problemstillingen, noget jeg idag til træningen, også fortalte til de fremmødte pakke 2 "ikke medlemmer" deltagere. Glæde - samvær bør være kendetegnende for alt motion, så lad os hellere bruge tiden på det.
Håber vi ses med et smil til næste træningspas. Jan Axelsen Formand HGATM |
|
Søndag, 23 Maj 2010 16:17 |
|
Godt nyt fra UP-stævnet i Tårnby den 20. maj. Fire unge atleter fra HG drog til Tårnby til et velbesøgt ungdomspointstævne og kom hjem med en række gode resultater: Christina Christensen (- 13) år fik to 1. pladser - i 80 m på 11.1 (supergod tid), 400 m på 68,0. Johanne Auener (- 13) vandt stangspring og diskos med hhv. 2,20 og 11,72, Simon Raunholdt satte personlig rekord med 2,00 i stang og løb 400 m på 75 sek. Mathias Olsen (- 17) vandt både kugle (5 kg) og diskos (1,5 kg) med hhv. 12,79 og 31,42. Disse resultater placerer Mathias mellem de bedste på den danske rangliste for hans aldersgruppe - og han er stadig kun 15 år! Det er ikke hverdagskost, at atletikfolk fra en lille klub tager så mange førstepladser fra de lokale, store klubber. Med venlig hilsen Jørgen Nielsen |
|
Torsdag, 20 Maj 2010 16:00 |
|
Først og fremmest tak for et godt testløb. Det var nogle imponerende resultater fra samtlige hold, tillykke med det. Billederne fra dagen kan ses på dette link. Ønsker i nogle af billederne slettet, bedes i som sagt skrive en mail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Vi glæder os til at se jer på onsdag til endnu en tur i det grønne. Med venlig hilsen Jan Axelsen |
|
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Sidste >>
|
|
Side 5 af 24 |
|
|