GRATIS FÆLLESTRÆNING!!
  
Savner du nogen at løbe sammen med på de længere løbeture? Så har du nu muligheden!
 

Vi løber (igen) hver lørdag kl. 9.00 fra Herlufsholm Idrætscenter, Herlufsholm Allé 233, 4700 Næstved.

 
Første gang bliver lørdag d. 24 juni 2023 kl. 9.00
 
Hovedmålet med fællestræningen er Cph Half søndag d. 17. september 2023.
Men du må også gerne deltage i løbetræningen, selvom du IKKE stiller op til Cph Half!
 
Der løbes altid to forskellige sløjfer med en pause ved Herlufsholm Idrætscenter.
Du bestemmer selv, om du vil løbe sløjfe 1, sløjfe 2 eller begge sløjfer.
 
Tag endelig din bedre halvdel, en ven, din familie, en kollega, din nabo eller en tilfældig fra gaden med – der er helt sikkert plads til ALLE.
 
Til fællestræningen har vi seks fartholdergrupper, der viser vej og stræber efter at løbe i et stabilt tempo:
  • 7:00 min/km
  • 6:30 min/km
  • 6:00 min/km
  • 5:30 min/km
  • 5:00 min/km
  • 4:30 min/km
Vi anbefaler, at du vælger en gruppe, hvor du kan løbe med overskud. Det er hyggeligere, det er godt for udholdenheden, og du kan ikke forvente, at fartholderne venter eller samler op, da deres opgave er at holde et stabilt tempo hele vejen.

De hurtigste starter altid først. Er du alligevel havnet i en for hurtig gruppe, kan du blot lade sig falde tilbage.
 
Du kan følge os på Facebook-siden ”Herlufsholm Atletik Triatlon & Motion”, hvor vi løbende vil informere om fællestræningerne.
Senest ugen inden opretter vi en begivenhed, hvor du kan se sløjferne. Du er velkommen til at trykke ”deltager”, men du kan også sagtens bare møde op. Du kan også stille spørgsmål via Facebooksiden!
 
Vi glæder os til at løbe med jer!!
 
Benny, Peter, Mads, Davood, Nikolaj, Daniel, Per, Ole, Gitte, Mette, Hans, Camilla, Britt og Casper